Gud befaler os at bede uden ophor. Han fortaeller os pa mange mader, hvorfor vi bor gore det, og advarer om, at vi ma bede for ikke at falde ind i fristelse.

For et staerkt menneske med godt helbred er det en let og naturlig opgave at traekke vejret regelmaessigt. Pa samme made er det helt naturligt og ubesvaeret for et spirituelt menneske at leve ved Guds ord og bede konstant. I den udstraekning et menneske beder, vil han have et godt helbred og alt vil ga ham vel. Ogsa hans sjael vil trives. Man kan derfor ikke laegge for stor vaegt pa bonnens betydning.

Mennesker holder op med at traekke vejret, nar deres liv slutter. Pa samme made vil et menneske, hvis and er dod, ikke vaere i stand til at tage et spirituelt andedrag. Menneskets and dode pa grund af Adams synd, men de mennesker, som senere har faet genoplivet deres and ved Helliganden, ma ikke undlade at bede, sa laenge deres and lever, ligesom man ikke kan holde en pause i sin vejrtraekning.

De nye i troen, som netop har taget imod Jesus Kristus, er ligesom spaedborn. De ved ikke, hvordan man beder, og de synes ofte, at det er anstrengende. Men hvis de bliver ved og saette deres lid til Guds ord om at bede uophorligt, vil deres and vokse og blive styrket i takt med deres indtraengende bonner. Disse mennesker vil indse, at de ikke kan leve uden at bede, ligesom man ikke kan leve uden at traekke vejret.

Bon er ikke kun vores spirituelle vejrtraekning, men ogsa en kommunikationskanal mellem Gud og hans born, og den skal vaere aben. I nutidens moderne familier er der mange foraeldre og born, som ikke laengere taler sammen. Den gensidige tillid er blevet odelagt og forholdet er en ren formalitet. Men der er ikke noget, vi ikke kan sige til vores Gud.