Jeppe Aakjaer kendte og elskede den Jyske Hede. I et digt kalder han den for sin barndoms eventyr. Men det var et eventyr, som var i staerk tilbagegang allerede ved bogens forste udgivelse i 1915. Aakjaer havde selv oplevet, hvordan store dele af den var blevet opdyrket eller tilplantet. Bogen giver nogle pragtfulde skildringer af de forsvundne naturvaerdier, men ogsa den forsvundne historie bliver rullet frem for vort blik. Saledes starter den med en flot beskrivelse af, hvorledes Viborg blev pavirket af bonderne fra de omliggende hedesogne. Vi horer om den enorme kalkbrydning i Daugbjerg, og vi horer om diverse tatere og andre specielle eksistenser, som ikke alle er kendt for det gode. Det gaelder bl.a. Bittefanden, som i 1844 blev idomt livsvarigt slavearbejde. Endelig kommer Aakjaer selvfolgelig ogsa ind pa selve hedens opdyrkning, hvor historien gar tilbage til 1700-tallets begyndelse.