This title is printed to order. This book may have been self-published. If so, we cannot guarantee the quality of the content. In the main most books will have gone through the editing process however some may not. We therefore suggest that you be aware of this before ordering this book. If in doubt check either the author or publisher’s details as we are unable to accept any returns unless they are faulty. Please contact us if you have any questions.
En bog inspireret af virkelige haendelser med humor, urimeligheder, fraekheder og gengaeldelse. Wilhelm Brandt er pensioneret oberst fra Haeren. Han er gift med Elise, som er advokatsekretaer. Som unge og nygifte bosatte de sig i et traditionelt villakvarter, hvor de fik sonnen Claes. Et onske om at give drengen en sundere opvaekst fik dem til at kobe en ejendom pa landet med noget skov og adgang til naturarealer. Der blev datteren Ulrikke fodt. Som voksen arbejder Ulrikke og hendes mand nu i udlandet og er derfor ikke sa tit pa besog hjemme. Claes er gift med Julie og sammen har de datteren Alberte pa tre ar. De bor i en forstad til Kobenhavn i et villakvarter. Da Wilhelm tidligt lod sig pensionere fra forsvaret, var det bl.a. fordi han ville udnytte den viden, hans oplevelser havde givet ham om menneskelig adfaerd. Han startede derfor som freelance Coach og Storyteller. Han havde rimelig succes, men trappede alligevel aktiviteten ned med arene. Bl.a. hans beretninger om komiske, utrolige og uheldige ople-velser under et hospitalsophold fik gang i lattermusklerne hos tilhorerne. Han og Elise blev efter nogle ar enige om, at tiden var inde til at soge tilbage til byen og de bor derfor nu i et parcelhus i et traditionelt villa-kvarter. Taettere pa son og svigerdatter - og barnebarnet. Og sa har han et uforlost onske om, at nedfaelde sine hospitalserindringer i novelleform. Efter i mange ar at have levet med god afstand til naboer og andre og en lang arraekke med klare kommandolinjer i Haeren og lydhore kursusdeltagere, oplever Wilhelm Brandt flytningen til byen som problematisk. Der er for mange, der ikke gor, det de bor. Det man med rette kan forvente. Og der er for mange, som gor noget, de ikke bor gore. Skal man finde sig i det? Han har for lidt autoritet over dem. Han opfatter det som en krigserklaering! En krigserklaering, som nodvendiggor, at han tager loven i egen hand! Han ma improvisere …
