Bogen bringer en ny oversaettelse af tre centrale skrifter, hvor Luther behandler det almindelige praestedomme, som omfatter alle troende og sa tjenesten med den offentlige forkyndelsen af evangeliet med ord og sakramenter, som man vaelges til. Fordi alle troende er praester med bade ret og pligt til at forkynde evangeliet, ma ingen af sig selv traenge frem og forkynde offentligt i menigheden uden at vaere valgt til det af de andre. Men privat og hvor der ikke er andre, har enhver ret og pligt til at forkynde evangeliet. Derfor advarer Luther ogsa mod folk, der ukaldet lister sig rundt i menighederne og optraeder som forkyndere. Dette aspekt behandles udforligt i den sidste skrift fra 1532 Om luskepeterne og de hemmelige praedikanter.