Dette er en samling af de mest centrale tekster om reformationens inderste kerne, som sammenfattes i ordene troen alene. Det reformatoriske sted for laeren om frelse alene ved troen pa Kristus, er Rom 3, 28: Vi mener, at et menneske gores retfaerdigt ved tro alene, uden lovgerninger. (Luthers tyske oversaettelse: So halten wir es nu, Das der Mensch gerecht werde, on des Gesetzes werck, alleine durch den Glauben ). I den graeske grundtekst star der ganske vist ikke alene, men Luther begrunder sin oversaettelse med, at han altsa taler tysk og pa tysk er det naturligt at tilfoje ordet alene, nar der er tale om to modsaetninger, der udelukker hinanden, som tilfaeldet er i Rom 3, 28. Det forklarer Luther i den forste tekst, som netop er en abent brev om at oversaette. Den naeste tekst er Luthers svar pa en indvending fra katolsk side, hvor man kritiserer Luthers troen alene, fordi jo ikke kun er troen, der frelse, men at daben jo fx ogsa frelser. Det svarer Luther pa i denne tekst mod Cochlaeus. I de sidste tre tekster udfolder Luther selve teologien i laeren om troen alene. Her understreger Luther denne reformatoriske grundsaetnings helt afgorende betydning. Det er ogsa her man finder tanken om, at laeren om at vi alene frelses ved troen pa Kristus, er den artikel, hvormed kirken star eller falder: Hvis denne artikel bestar, sa bestar kirken, men falder den, sa falder kirken med.