I 1534 udkom Martin Luthers skrift om opstandelsen. Det er resultatet af 17 praedikener, som Luther holdt over Forste Korintherbrev 15. I denne udlaegning af bibelens store kapitel om opstandelsen viser Luther, at den kristne tro er en tro pa en virkelig og legemlig opstandelse af de dode. Luther afviser svaermernes andelige tolkning, hvor der blot bliver tale om en andelig opstandelse, hvor vi gennem daben er opstaet fra synden og er gaet ind i et nyt andeligt liv. Denne tolkning skyldes ifolge Luther, at de vil udmale Skriften med deres fornuft og egne klogskab. De vil vaere kloge og rage med deres hoved i Skriften. Men det gar ikke. For som Luther siger heri: For hvis denne artikel er borte, sa er ogsa alle andre tabt og hovedartiklen og hele Kristus mistet eller praediket forgaeves. For det er jo endemalet, hvorfor vi tror pa Kristus, bliver dobt, praediker og bruger sakramenterne, at vi haber pa et andet liv, hvor vi skal komme til Kristus og med ham evigt regere, frelst fra synden, doden, Djaevelen og alt ondt.