I 1522-23 praedikede Luther over Peters Forste Brev i kirken sondag eftermiddag. Disse praedikener udkom som bog i 1523 og i en lettere revideret form i forste bind af hans samlede tyske skrifter i 1539 med Luthers forord. Af saerlig interesse er den revision, der er foretaget i kapitel 1 vers 2, hvor Peter skriver til menighederne, at de er udvalgt efter Gud Faders forudviden. I 1523-udgaven siger Luther meget kort: Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil taelle sine meget omhyggeligt. Da gaelder der ikke laengere nogen menneskelaere om den frie vilje og vores kraefter. Det kommer ikke an pa vores vilje, men pa Guds vilje og udvaelgelse. Her er ingen tale om Guds universelle frelsesvilje, men snarere tvaertimod. Med en stor portion velvilje og en del forklaringer kunne man maske hjaelpe Luthers udsagn her, men det vil ikke vaere let. I den reviderede udgave i 1539 er saetningen Gud vil ikke lukke alle mennesker ind i Himlen. Han vil taelle sine meget omhyggeligt stroget. Samtidig med at laeren om den traelbundne vilje og Guds aere for hele frelsen fastholdes. Nu suppleres dette med en staerk og klar understregning af Guds universelle frelsesvilje, som er serios og alvorlig ment. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses. Sa doren ind i Himlen er aben pa vid gab for enhver, der tror pa Kristi frelsergerning. Og det er den rode trad, der gar gennem hele brevet. Igen og igen understreger Luther, at Kristus er dod for hele verden for alle menneskers synder osv.