Originaltitlen pa dette lille skrift fra 1530 er Von den Schlusseln, som direkte oversat betyder Om noglerne. De nogler, det drejer sig om, er dem, som Kristus naevner i Matthaeusevangeliet 16, 19, nemlig noglerne til Himmeriget. Helt konkret handler det om menighedens fuldmagt til at tilsige syndernes forladelse til et kristent menneske, der er faldet i en synd og som nu angrer og fortryder det. Men ogsa om menighedens fuldmagt til at udelukke en person fra menighedens faellesskab, hvis vedkommende person staedigt fastholder sin synd. Hensigten er imidlertid den positive, at denne udelukkelse ma fore til omvendelse og fornyet indtraeden i faellesskabet. I nutidens folkekirke kender man det fra skriftemalet, som bruges mere eller mindre flittigt rundt omkring i landet. Skriftemalet kan forega offentligt i kirken, hvor praesten pa menighedens vegne fremsiger en almen syndsbekendelse og derefter ogsa tilsiger en almen tilsigelse af syndernes forladelse. Skriftemalet kan ogsa forega enkeltvis ved en personlig samtale med praesten eller en anden sjaelesorger. Her er der mulighed for at ga ind i konkrete, personlige problemer, som sa kan afsluttes med en lige sa konkret og personlig tilsigelse af syndernes forladelse netop for denne person i vedkommendes specielle situation. Hovedvaegten ligger altsa ikke pa en opremsning af en raekke synder, men i den hjaelp, man kan hente i de ting, man kaemper med og lider under, og i den helt personlige tilsigelse af syndernes forladelse. Det sidste er det, man kalder absolution, som betyder at lose, underforstaet, at lose fra synden. Det er her noglerne kommer ind, som det middel, der loser fra synden. Noglerne loser eller laser op. De loser fra synden og laser op til Himmerige. Det er derfor Kristus kalder dem Himmeriges nogler. I titlen har jeg valgt at oversaette og kalde disse nogler for Nadens nogler, fordi de helt bogstaveligt formidler Guds nade til den enkelte. De er nademidler pa linje med praedikenen, daben og nadveren. Om man