Martin Luthers skrifte Om den hellige Dab fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om daben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn pa daben og forholdet mellem dab og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dabssyn, som traekker linjerne op bade over for den pavelige gerningslaere og automatik og gendobernes afvisning af de ydre nademidlers betydning for troen. Daben har bade en objektiv side, som star fast uafhaengig af bade praesten og den dobte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfodelse og tro folges ifolge Luther altid ad, sa hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfodelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.