En historie fra Prag fortaeller, at Golem blev skabt af rabbi Loew som beskyttelse mod kristne forbrydere, der ville haenge joderne i ghettoen op pa et mord pa et kristent barn. Figuren blev formet af ler, fik en seddel med en besvaergelse anbragt under tungen, og blev manet til live af Loew og andre rabbinere. En Golem ses oftest som en menneskelignende statue, der er givet liv og bevaegelighed. Den menes at fa sin livskraft fra de hellige ord, der ridses i dens pande eller placeres pa pergament i dens mund. Golem er altid stum. Myten om Golem danner baggrundstema for Gustav Meyrinks fantastisk-mystiske roman.