Senecas breve til Lucilius indeholder bade etisk teori og praktisk vejledning med udgangspunkt i stoisk filosofi, og han understreger, at begge dele adskiller sig fra hinanden, men er indbyrdes afhaengige. Brevene viser Senecas sogen efter etisk perfektion og udgor en slags filosofisk testamente for eftertiden. Seneca betragter filosofi som en balsam for livets sar. De destruktive lidenskaber, isaer vrede og sorg, skal udryddes eller modereres ved fornuftens hjaelp. Han diskuterer de relative fordele ved bade det kontemplative liv og det aktive liv, og han finder det vigtigt at acceptere sin egen dodelighed og vaere i stand til at kunne mode doden. Man skal vaere i stand til at praktisere fattigdom og til at bruge rigdom pa en forsvarlig made, og han skriver om velgerninger, venlighed, venskab og behovet for at gavne andre. Universet styres af et rationelt forsyn, og dette ma ses i forening med evnen til accept af modgang. Den foreliggende samling indeholder de overleverede 124 breve til Lucilius samt en afhandling om forsynet (De providentia) og udvalgte granskninger over naturen (Quaestiones naturales), ligeledes stilet til Lucilius.