Den romerske politiker og filosof Cicero lader Cato den AEldre diskutere fire negative pastande om alderdommen: Den forste er den, at den gor en uskikket til forretninger; den anden den, at den gor legemet svagere. Hertil kommer sa for det tredje, at den berover en naesten alle nydelser; og for det fjerde, at den ikke er langt borte fra doden. Heroverfor stilles alderdommens velsignelser. Det lange liv er en mulighed for endelig at realisere sig selv, og doden ikke bor frygtes! Enten skal man betragte den med fuldkommen ligegyldighed, nemlig hvis den helt udslukker sjaelens bevidsthed; eller man ma endogsa onske sig den, nemlig hvis den forer sjaelen et eller andet sted hen, hvor den vil vedblive at leve evigt; og noget som helst tredje kan visselig ikke findes.