Martin Luthers skrift fra 1533 behandler et emne, han har haft oppe at vende flere gange. Det drejer sig om den sakaldte private messe, som er det, der foregar i den katolske kirke, nar en praest ofrer Jesu legeme og blod til Gud uden at menigheden er til stede. Deraf ordet privat. I stedet for at nadveren uddeles til menigheden sker der altsa her i privatmessen kun en ofring af nadverelementerne til gavn for levende og dode. Denne messeform tager Luther staerkt afstand fra, da den dels er nyopfunden og dels er i klar modstrid med Kristi indstiftelse, hvor nadveren raekkes de tilstedevaerende til trost og styrkelse. I forbindelse med denne ugudelige praksis tager Luther sa ogsa stilling til sporgsmalet om, hvad disse katolske messepraester egentlig bliver indviet og ordineret til. Og da deres eneste opgave er at foretage disse private ofringer (som folk betaler for), ma Luther konkludere, at det ikke er en kristen ordination. Og selv hvor menigheden tager del i en sadan messe kan Luther ikke garantere for, at det ikke er andet end brod og vin, man modtager. Ganske vist afhaenger sakramenterne ikke af hverken praestens eller modtagerens tro, men hvor Kristi indstiftelse aendres radikalt, er der ingen garanti for, at man modtager Jesu legeme og blod til syndernes forladelse.