Hvis nogen ville male et praecist billede af Gud, matte det vaere et billede af lutter kaerlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en aben ild og lidenskabelig kaerlighed, der opfyldte himmelen og jorden. Sadan udtrykker Luther det staerke reformatoriske Gudsbillede i en praediken i 1532. Denne tekst og en raekke andre helt centrale tekster bringes her, sammen med en dogmehistorisk oversigt over synet pa Guds frelsesvilje. Det evangelisk-lutherske Gudsbillede star i skarp modsaetning bade til Zwingli og Calvin, som benaegter Guds frelsesvilje. Efter rigsdagen i Augsburg i 1530 fremstar der hos de wittenbergske teologer en mere og mere klar evangelisk udvaelgelseslaere, hvor Guds altomfattende og universelle frelsesvilje kommer til at sta i centrum. Gud vil virkelig, at alle mennesker skal frelses og komme til tro. Derfor har det enkelte menneske lov til at regne med, at evangeliet ogsa gaelder for ham og hende.